Bæredygtighed
Søegaard Vandteknik har indført pant på al emballage
Søegaard Vandteknik har indført pant på al emballage, vi leverer hos vores kunder. Det har vi gjort for at tilskynde vores kunder til at returnere emballagen, så vi kan genanvende den.
Vi har udviklet et pantsystem til håndtering af leveringer, returneringer og udløbsdatoer. Pantsystemet hjælper os desuden med at spore emballage, der ikke er blevet returneret.
Vi sikrer ved hjælp af godkendte leverandører at udløbet emballage, der kan godkendes igen, på ny indgår i vores emballagelager. Defekt emballage samt emballage, der ikke kan opnå ny godkendelse, deponeres på godkendte miljøpladser.
Transport af kemikalier sker i vores egne lastbiler, der overholder de strengeste miljøkrav. Lastbilerne må derfor køre i alle miljøzoner i Europa.